HELLE HALLENs VENNER

Blev oprettet 13. september 2.000 med det formål at forskønne Helle Hallen og fremme udviklingen i Centret ved at synliggøre og styrke den folkelige opbakning bag det”.

Dette realiseres ved at skabe økonomisk grundlag for at finansiere anskaffelser, som det vil være vanskeligt at placere i et normalt driftsbudget.

Helle Hallens Venners støtte vil ikke omfatte direkte økonomisk tilskud til den daglige drift. Derimod vil det være en central opgave at formidle kontakt mellem Helle Hallens ledelse og befolkningen/brugerne med henblik på løsning af praktiske opgaver dels i forbindelse med større
arrangementer, dels ved afvikling af anlægsopgaver.

Helle Hallens Venner har ydet en stor indsats i forbindelse med ombygningen og moderniseringer i 2006. Vi forestod således både indsamlingen af frivillige bidrag og skabte kontakt til ydere af hjælp til løsning af praktiske opgaver – alt med et godt resultat.

HELLE  HALLENS VENNER har et nært samarbejde med  HELLE IDRÆTS SAMVIRKE om større indtægtsgivende festarrangementer og har derved kunnet betale for anskaffelsen af nyttigt, men kostbart udstyr.

HHV har holdt sig lidt tilbage med gaver, men noget vi manglede, når vi kom ind i Helle Hallen var en vejviser. Den er købt og sat op, og fungerer godt. Pris 35.000kr.

Helle Hallens Venner afholder generalforsamling
i Helle Hallen d. 29/09-2011 kl. 19.30

Siden sidste generalforsamling er der sket meget med P. Pladsen.
Det tog længere tid en beregnet, NCC holdt  tre ugers ferie, vi gik og spekulerede på om vi kunne klarer (betale) ny fliser belægning langs Hal to. For det første trængte det, for det andet skulle det være inden, der skulle asfalt på.
Beslutningen blev, at der skulle nye fliser til. Så måtte det briste eller bære. Vi kunne ikke have, at nogle gik og faldt på de gamle fliser.
300 m2 blev lagt. De skærver, som blev lagt på hver side af indgangen, blev fjernet og erstattet med fliser. Der var problemer med at skærverne kom ind og satte sig fast under rundellen.
Selv om regnen forsinkede en del blev asfalten og op stregning gjort færdig inden indvielsen af de nye halgulve. Dejligt. Det nyder brugerne.
Den 26. august blev P. Pladsen indviet med maner. Preben Olesen klippede snoren ca. 60 personer var mødt op. En fra vestkysten tog et biled bagfra. Meget uprofessionel. Jeg snakkede ikke med ham. Der efter gav Helle Hallen en fin anretning. Stor tak for det.
Det er dejligt at være færdig med projektet, og det er betalt med en gave fra Helle Hallens Venner til Helle Hallen på 920.926,00 kr. dertil over 80 frivillige med traktorer, vogne samt diverse maskiner, samt 250 arbejdstimer. Det er rigtig godt gået, alle skal igen have en stor tak.
Også en stor tak til de forskellige sponsorer.
Vi synes faktisk det er bleven ret så pæn.

Her er et album med billeder fra p-plads projektet.

Frivillige arbejdstimer i Hallen er gået tilbage med 268 timer.
 Årsagen kan være mindre arrangementer i år.
 Der skal der lyde en rigtig stor tak til dem som har hjulpet.

Arrangementer.  
Helle Hallens Venner har ikke været med i stører arrangementer i år.

Medlemmer:
548 betalende medlemmer en stigning på 38 medlemmer meget flot.

På Helle Hallens Venners vegne vil vi sige tak til alle, som har støttet os til fordel for HelleHallen.
Tak til medlemmer og personale for godt samarbejde i det forløbende år.
Til slut. Stå sammen og brug Helle Hallen og få nogle oplevelser her ude.
Til sidst men ikke mindst tak til min aktive bestyrelse som altid har bakket mig op. Tak.

På bestyrelsens vegne
 Ejvind Haahr Hansen
Ny bestyrelse er:
Formand Ejvind Haahr.
Næstformand Kirsten Bundgård.
Kasserer Poul Mathiasen.
Sekretær Jytte Jørgensen.
P R. Per Andersen.
Suppleant. Anker Madsen.